<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Børnepasning

Børnepasning

Varetages af frivillige og kvalificerede børnepassere, der stiller deres arbejdskraft til rådighed hele weekenden. Vi kan dog ikke tage ansvar for at passe børn med særlige behov, f.eks. sonde eller ilt. Børn med særlige behov for hjælp eller støtte skal derfor medbringe egen handicaphjælper. Det er vigtigt, at I skriver relevante oplysninger om jeres børn (blebruger, adhd, svært ved mange mennesker eller andre hensyn). Hvis I er i tvivl, bedes I kontakte boernepasser@hflocal.wpengine.com

børnepasning fam9børnepasning2

 

 

 

 

 

Lørdag:

Børn 0 – 2 år bliver passet på hotellet, og de skal medbringe skiftetøj, bleer, udetøj samt barnevogn eller klapvogn.

Børn 3 – 5 år skal i Madsbyparken og skal medbringe en lille rygsæk, som de selv kan bære (inkl. skiftetøj, regntøj og solcreme).

Børn 6 – 13 år skal i Legoland, og skal medbringe en lille rygsæk som de selv kan bære (inkl. skiftetøj, regntøj og solcreme). Der skal være plads til madpakke + vandflaske (som vi sørger for)

Unge 14 – 17 år skal igen i 2019 bo på egen værelsesgang på hotellet. På gangen bor også de ansvarlige voksne for gruppen. Alle skal medbringe skiftetøj, overtøj og toiletgrej. Gruppen tager på tur, som alle vil kunne deltage i. Der sørges for frokost på turen. Man må medbringe max. 100 kr. i lommepenge.

De unge spiser i salen sammen med resten af kursets deltagere hele weekenden (undtaget frokost lørdag).

Ungegruppen får stillet et lokale til rådighed fredag aften, lørdag morgen, lørdag eftermiddag og aften samt søndag formiddag. Vi sørger for forskellige spil, så de unge skal blot medbringe godt humør og lyst til at være sammen med de andre i gruppen.

De ansvarlige for ungegruppen er til rådighed hele weekenden fra fredag kl. 20 til søndag kl. 12.

 

Søndag:

Børn 0-13 år: Er på hotellet/i parken, hvor der bliver mulighed for aktiviteter såvel inde som ude.

Unge 14-17: Er på egen værelsesgang, hvor der bl.a. skal ryddes op på værelset. Derefter er der en aktivitet i parken + mulighed for at være i deres ”mødelokale”.

 

Workshops for hhv. hjertebørn og søskende søndag 1/9:

Søndag 1/9 kl. 9-12 er der mulighed workshop for børn fra 9-17 år ”Har du det ligesom mig? – Når sygdom rykker ind i familien” v. rådgivere fra Hjerteforeningens rådgivningscentre.

“Kom og vær med i en workshop for hjertesyge børn eller søskende, hvor vi ved hjælp af forskellige kreative aktiviteter, giver mulighed for at tale sammen om stort som småt. Der kan være meget, der fylder, når man er i en familie med hjertesygdom.”  

På tilmeldingen skal påføres om børnene skal deltage i workshop søndag. Hvis børnene ikke ønsker at deltage i workshop, er der aktiviteter inde og ude med børnepasserne.