<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Landsdækkende

Samling Styrkeprøvens svømmehold

Børnehjertefonden står bag et nationalt svømmehold, hvor målet er at vise, at børn og unge med en medfødt eller tidligt erhvervet hjertefejl godt kan dyrke sport og gøre det til en naturlig del af deres hverdag. Som hjertebarn er der ekstra god grund til at tage godt vare på dit hjerte og her er motion og fysisk aktivitet vigtigt.

Er du mellem 10 og 15 år og har en hjertefejl, og har du lyst til at være med på et svømmehold, hvor vi mødes fire gange om året for at træne op til deltagelse på Den Store Svømmedag, og også finder tid til at hygge os sammen, så er Styrkeprøvens svømmehold måske lige noget for dig!

 

Betingelser for deltagelse

For at kunne være med skal din familie være medlem af Hjerteforeningen. Derudover skal du kunne svømme minimum 25 meter på dybt vand og uden hjælpemidler, men der er også plads til svømmere, som kan svømme meget længere. Der er mange frivillige trænere tilknyttet holdet, og der vil derfor blive lagt individuelle træningsplaner for alle svømmerne. Svømmetrænerne forventer derfor også, at du træner mellem samlingerne, så du skal også være indstillet på selv at øve dig i en svømmehal tæt på din bopæl. Træningen foregår i trygge rammer, og der er altid en hjertelæge tilstede.

 

Samlingerne

Holdet mødes fire weekender i løbet af året til fællestræning rundt omkring i Danmark.  Det er gratis at deltage, og Børnehjertefonden dækker alle udgifter ifm. kost og logi samt transporten til og fra træningssamlingerne. Er du mellem 10-12 år, så skal du have en af dine forældre med til samlingerne, men er du ældre end 12 år, så er det ikke nødvendigt, men en af dine forældre er selvfølgelig altid velkomne.

  

Tilmelding

Der er et begrænset antal pladser på Styrkeprøvens svømmehold, så hvis du har lyst til nye udfordringer i et svømmebassin og til at få nye venner, der også har en hjertefejl, så skal du skynde dig at melde dig til, inden det er for sent. Du tilmelder dig ved at sende en mail til Børnehjertefonden på mail rikkem@hjerteforeningen.dk. I mailen skal du opgive navn, alder, adresse, telefonnummer og mailadresse. Hvis du har brug for flere oplysninger eller ønsker at vide mere, så kontakt Rikke Morthorst.

Praktiske oplysninger

Sted
Fredericia Danhoste
Datoer
Lørdag 22. juni 2019 - Søndag 23. juni 2019
Kontaktperson
Rikke Morthorst
rikkem@hjerteforeningen.dk
33669942