<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Syd

Juletur til Flensborg

Nu det jul igen og nu det jul igen…

Eller i hvert fald næsten og derfor skal vi da på juletur til Flensborg!

Vi mødes ved Nordertor i Flensborg lidt i 10.00
Der booket guide, plads til frokost, mulighed for at besøge Phänomenta og selvfølgelig skal vi en tur på julemarked.

Vi starter med guidet bytur kl. 10.00. Guiden vil tage os med i det historiske og hyggelige Flensborg, med de mange små
gyder og gader som han har helt styr på!
Efter den guidede tur mødes vi på Café Central, hvor vi får Schnitzelbuffet – drikkevarer er for egen regning.

Efter en god gang frokost tager vi til Phänomenta (Eksperimentarium), hvor vi rigtig kan tumle og afprøve en masse sjove ting. (Der skal altid være mindst en voksen tilmeldt hvis man melder barn/børn til)
Ønsker du ikke at tage med i Phänomenta, kan du selvfølgelig også smutte en tur på den hyggelige gågade og Julemarkedet… Men der bliver også mulighed for dette efter turen til Phänomenta!

Butikkerne i Flensborg holder åbent til 18.00 (og nogle til 20.00) om lørdagen, så der er rig mulighed for at shoppe også!

Skynd dig at hoppe ind og tilmeld dig og familien mens der stadig er pladser: TRYK HER

 

Sidste frist for tilmelding er den 20.10.19

 

Fra den 25. november til den 31. december 2019 vil duften af brændte mandler og lækker punch igen lokke talrige besøgende
til den festligt udsmykkede gamle bydel i Flensborg med de mange romantiske købmandsgårde. Midt i den historiske kulisse i
denne charmerende havneby ved Østersøen tilbyder julemarkedet i Flensborg en helt speciel adventstradition med
skandinavisk atmosfære. Ud fra baggårdene og de hyggelige stræder toner den levende julemusik. Smukt kunsthåndværk og
appetitvækkende dufte fra de kulinariske specialiteter i de små hyggelige juleboder fuldender billedet.

Phänomenta: Er du kommet på sporet af et fænomen? Bliver der et sammenhæng klart for dig? En „lov“ bliver opdaget eller
en uventet erfaring bliver gjort – ja så har besøget på Phänomenta i hvert fald lønnet sig. Børn og unge – men også voksne –
kan lang tid efter huske de fænomener, som dukkede op ved egne handlinger og erkendelser.
Således opfatter Phänomenta sig ikke primært som en belærende eller informerende institution. Vi vil give den nysgerrige
plads og vise, hvorledes du på egen hånd med succes kan få åbnet for naturvidenskabelige- tekniske fænomener.
Når besøget til slut bevidst har kunnet føre til den erkendelse, at det er sjovt at beskæftige sig med emner fra naturvidenskab
og teknik, og at egne erfaringer og opdagelser bliver til samtaletemaer, ja så har udflugten til Phänomenta ganske bestemt
kunne lønne sig.

Praktiske oplysninger

Sted
Flensborg, Tyskland
Datoer
Lørdag 7. december 2019
Priser
Alle over 3 år.
75 kr.
Alle under 3 år.
0 kr.
Kontaktperson
Tina Bred
tinabred78@gmail.com
51344336