<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Midt

Escape Games 2/2-19

AFLYST PGA MANGLENDE TILMELDINGER!

Kære medlemmer i Hjerteforeningen, Børneklubben, Region Midt. 

I ønskes alle et godt og lykkeligt nytår. 

Som annonceret i Hjertebarnet i december måned, har vi i Region Midt et arrangement hos Escape Games v. Stilling lørdag d. 2/2.

I inviteres hermed til at deltage i en spændende mission i kapløb med tiden. Der er 6-7 forskellige missioner, og man kommer til at deltage i én mission. á max 1 time. Børn skal være minimum 5 år for at deltage – børn under 5 år tilbydes ikke pasning, så der skal forældrene selv holde øje med børnene, mens de større børn og voksne er på mission.  

Man kan som familie IKKE forvente at deltage i den samme mission, og børn skal kunne deltage uden voksenhjælp, da børnerummet KUN er for børn i alderen 5-10 år. Familien er, så vidt det kan lade sig gøre, på mission på samme tid. Forventet max deltagerantal: 50 personer.

Læs mere om missionerne her http://escapegames.dk/

 

Hvor og hvornår: Industrivej 3A, Stilling, 8660 Skanderborg. Vi mødes kl. 10.30, hvorefter I bliver registreret. Deltagerne kommer på mission i hold, og vi forventer at hele arrangementet er færdigt mellem 14 og 14.30.

Pris pr deltager: 50 kr. Med i prisen er deltagelse i én mission, kaffe/the/saft samt 1 trekantsandwich m. kylling og bacon (børn 5-13 år)/1 landstykke/flute m. kylling og bacon (børn fra 14 år samt voksne). Spisning foregår fra kl 12, når første runde af mission er gennemført. Forplejning derudover medbringer man selv.  

Tilmelding senest 13/1-19 til BKformand-midt@hjerteforeningen.dk

Tilmelding SKAL INDEHOLDE FØLGENDE:

          Medlemsnummer: husk at man kun kan tilmelde egne børn under 18 år samt det antal voksne, der er registreret på éns medlemskab. Medlemsnummer kan oplyses hos Medlemsservice v. HF.

          For- og efternavn på alle tilmeldte

          Alder på alle børn fra 5-17 år.

          Note om, hvorvidt søskende under 5 år kommer med, så Escape Games er orienteret om, at der i vente-/spiseområdet vil opholde sig små børn under opsyn af egne forældre.

 

OBS: Efter tilmelding fordeler Escape Games de tilmeldte på de forskellige missioner, og først herefter får I endelig besked om, hvor vidt der er plads til jeres familie. Alle får besked uanset, om der er plads eller ej senest 18/1-19, og får man plads, skal man indbetale det pågældende beløb hurtigst muligt og senest 25. januar. 

På vegne af bestyrelsen

Rikke Frost, formand

Hjerteforeningen, Børneklubben, Region Midt

Praktiske oplysninger

Sted
Escape Games i Stilling v. Skanderborg
Priser
Alle
50 kr.