<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Heart-Teens

Heart teens søger nye unge i Aarhus og København

Er du teenager med hjertesygdom? Og vil du gerne møde andre teenagere med hjertefejl? Så kom med til HEART TEENS møder i Aar­hus eller København: Vi søger nye unge!

I København søger vi unge til en Heart-teens gruppe. I gruppen vil du få mulighed for at møde andre unge med medfødt hjertefejl og dele de ting, der kan fylde, når man er teenager og har en hjertefejl.
For mere information eller for tilmelding, kontakt Mia Jandrup i Hjerteforeningens rådgivning på tlf. 70 25 00 00 eller mjandrup@hjerteforeningen.dk.

I Aarhus har vi en fast Heart-Teens gruppe, hvor vi mødes 3-4 gange hvert halve år og snakker om de udfordringer, du som ung hjertesyg kan møde i din hverdag. Du er selv med til at bestemme, hvad vi skal snakke om, og om vi skal have en aktivitet som f.eks. mindfulness.

Vi mødes hver gang tre timer. Dagsordenen er:

  • Goddag og velkommen – siden sidst
  • Snak om et forudbestemt emne eller aktivitet i cirka 1 time
  • Madlavning og hygge og oprydning

Med til møderne er altid en hjertesygeplejer­ske og en anden fagperson, der ved noget om dagens emne – tit er det en psykolog.

Møderne foregår i Hjerteforeningens rådgiv­ning i Jægergårdsgade 64-66, 8000 Aarhus C kl. 17.30 -21.30.

Det er gratis at deltage, du skal blot huske at melde dig til:

Mødekalenderen finder du på facebook i gruppen ”Heart-Teens”. Vi har både en åben og lukket gruppe: I den åbne gruppe annon­cerer vi mødedagene, og det er også her, du kan melde dig til.

Vil du vide mere, kan du kontakte os i Hjerteforeningens rådgivning i Aarhus på tlf. 70250000 – tryk 3 eller send en mail til alykke@hjerteforeningen.dk